RUM SØ Café & Kulturhus
Værftsvej 7, Bagenkop Havn
‘RUM SØ’ betyder at befinde sig i åbent hav, fri af farlig kyst og brænding - det er her man sætter ud på eventyr, hvor den rigtige sejlads begynder, hvor drømme, tanker og tale kan flyde frit. I vores RUM SØ kan du nyde rigtig god kaffe, rustik mad, øl fra det sydfynske, europæiske vine og gode sager uden procenter.
Alt imens du har udsigt over hele Bagenkop Havn.
RUM SØ huser også en kulturforening, som arrangerer fællesspisning, foredrag, koncerter og andet godt primært i vinterhalvåret. Du kan læse mere om bestyrelsen bag RUM SØ Kulturforening længere nede på siden.
Du finder Rum Sø her på Fødevarestyrelsens Smiley ordning: https://www.findsmiley.dk/1506982
RUM SØ - Med Respekt for Historien

RUM SØ blev til i et fiskerhus på godt og vel 40 kvadrameter, som Cecilia Vanman købte af fisker Hans Egmose i 2023. Her har Hans, hans far og farfar opbevaret og repareret fiskeriudstyr siden 1940. RUM SØ har modtaget både Hans’ velsignelse og byggetilladelse til at stedet kan få nyt liv som café og kulturhus, hvor restaureringen udføres med respekt for husets historie. Forvandlingen påbegyndtes i april, 2025 og huset indviedes i oktober, 2025.


. Du kan følge RUM SØ og stedets åbningstider og arrangementer på facebook:
https://www.facebook.com/profile.php?id=61574766561770</span>
Eller scan koden her for Instagram:


RUM SØ er indstillet til Renoverprisen 2026!
Bestyrelsen bag Danmarks Mindste Kulturhus - RUM SØ





